Livets træ

Alterreliefet Livets Træ er udført af billedkunstneren, Bettina Elle. Relieffet er fremstillet i bronze og består af et ir-grønt livstræ foran et gyldent kors. Forud for skulpturens indvielse i 1998 gik en lang proces med udkast, overvejelser, høringer i det kirkelige system og flere ændringer blev foretaget undervejs.

"Det kristne livstræ"
Livets træ er et symbol, som ikke kun kendes fra kristendommen - og en stor del af overvejelserne i den proces, der gik forud for det endelige resultat, gik på hvordan man så kunne understrege, at det "livstræ" der skulle være alterdekoration i Fredens Kirke var "det kristne livstræ".
Det endelige resultat med det gyldne kors, som danner baggrund for træet, skabte denne sammenhæng, så der nu ikke er nogen, der kan være i tvivl om, at det er det kristne livets træ, der er illustreret.

Idéen til udsmykningen var inspireret af Knud Lollegaards glasmosaikker i altervæggen, som er lavet ud fra Jesu tale om Vintræet og grenene i Johannesevangeliets kapitel 15. Da glasmosaikkerne stiliseret viser grene og druer - og hermed i øvrigt spiller sammen med lysekronerne, som har form som drueklaser, var det oplagt i alterdekorationen at benytte samme symbolkreds - og her opstod så idéen til et stort livstræ. At der skulle et stort kunstværk til for at fylde altervæggen ud, synes i dag helt oplagt, når man ser det færdige resultats smukke samspil med kirkens form. Men før livstræet kom til Fredens Kirke var altervæggens udsmykning et lille krucifiks, som hang på væggen bag alteret. Krucifikset, som var en gips-kopi af et fransk elfenbenskrucifiks fra 1200-tallet, som findes i Herlufsholm Kirke, var hele tiden ment som en midlertidig udsmykning - indtil der blev råd til noget større. Der skulle altså gå 35 år med den midlertidige løsning.

Kunstneren Bettina Elle fortalte ved indvielsen selv om sit kunstværk:
"Livstræet var jo allerede slået an som tema i Lollegaards billeder og druesymbolikken, han har i vinduerne, plus der også er druesymbolik i selve lamperne i loftet - så det var ikke så fjernt at tage det tema op. Og så er det jo sådan, at hvis en kirke, et kirkerum og en kirkeudsmykning skal være levende, så må hver tid ligesom vælge de symboler og den symbolik, som siger dem noget. Altså fremhæve de billeder, som vi kan tolke ind i vores egen livsforståelse. "

Problemet med livstræet - fortalte Bettina Elle videre - er, at det findes i stort set alle verdens kulturer og religioner. Så hvordan laver man en skulptur af Livets Træ, så ingen kan være i tvivl om, at det er det kristne Livets Træ, der er tale om? Efter mange overvejelser nåede Bettina Elle - i samarbejde med Fredens Sogns Menighedsråd - frem til at placere et gyldent kors som baggrund for træet, således at det gyldne kors anes bag træets stamme og krone. Rent symbolsk giver det så ydermere skulpturen det budskab, at baggrunden for, at vi har et Livets Træ at søge ly under som kristne, skal findes i det, der skete på Jesu kors langfredag. Sagt med andre ord, fik vi adgang til det Livets Træ, som står i Paradisets Have, fordi Guds Søn åbnede døren dertil med sin død og opstandelse. Læser man Jesu tale om Vintræet og Grenene fra Johannesevangeliet, som i sin tid inspirerede Knud Lollegaards glasmosaikker, giver det hele udsmykningen i kirken en dybde, som det kan tage mange søndag formiddage at udforske.

Glasmosaikerne

I altervæggen findes 9 smukke mosaikruder udført i 1975 af billedkunstneren Knud Lollesgaard (1911-1997). De øverste ruder afbilleder et gyldent kors - opstandelseskorset, som symboliserer Jesu sejr over døden. Fra korset udgår stråler af lys nedover kirkerummet og de øvrige ruder. På de nedre ruder findes desuden stiliserede blade og vinranker, inspireret af Jesu tale om vintræet og grenene i Johs. 15.

Dette motiv spiller i øvrigt sammen med de specielle lysekroner, som også ligner vindrueklaser, ligesom det senere tilføjede alterrelief med livets træ i høj grad også spiller på den samme symbolik.
Idéen til mosaikruderne opstod af flere grunde. Dels ønskede man at "tilføje kirkerummet en smuk og værdig udsmykning. Og dels havde solens klare lys ind af de høje vinduer længe generet både præst og menighed, ligesom orglet havde problemer med at klare den stærke varmepåvirkning. Valget faldt på Knud Lollesgaard, da han stod bag glasmosaikker i flere danske kirker, og oven i købet lige var blevet udvalgt til at lave mosaikruder til Verdenskirkerådets hovedcenter i Geneve.

Knud Lollesgaard har selv fortalt om arbejdet, at han lagde vægt på at finde en farveholdning, der passede til de grå og gule hovedfarver, der præger kirken. De blågrønne farver, der så er tilføjet passede fint med datidens inventar i kirken. Knud Lollesgaard fortsætter:
"Over alteret er ophængt et krucifiks forestillende den lidende Kristus, korsfæstet for vore synder. I de øverste ruder har jeg derfor anbragt et stort, gyldent kors, opstandelsens kors, sejrstegnet, som de gamle kristne menigheder i det 4. og 6. århundrede opfattede det. Dette kors har sin "stamme" i den midterste rude og "armene" øverst i de to ruder ved siderne.
I de nedre ruder til begge sider vil man ane stiliserede vinranker med blade og drueklaser - også forenklede, så det naturalistiske element ikke virker forstyrrende på helheden.
Når man tænker på Johannes-evangeliets kap. 15, hvor Jesus taler om sig selv som vintræet og om disciplene, menigheden, som grenene, føles det naturligt at bruge dette element her, pegende op mod og udgående fra de øverste ruders opstandelseskors. Ydermere er kirkens meget særprægede lysekroner udformet som drueklaser".

Samtidig med, at menigheden i Fredens Kirke hermed fik
en smuk udsigt fra stolene - og lidt mindre sollys i øjnene -
blev Herning beriget med et stykke kirkekunst, som mange
måske let overser, men som i høj grad er anerkendt af
eksperter som kristen forkyndelse på højt kunstnerisk niveau.